Archives for category: Skab trafik

Google Analytics

Når nu man som jeg har arbejdet en smule med at generere trafik til sin side, så er det jo fedt at kunne følge lidt med i hvor mange besøgende man har, hvor de de kommer fra og hvilke sider de kigger på. Derfor har jeg installeret plugin’et Google Analytics. Jeg må sige at det er et ret genialt program, der analyserer trafikken på ens side, og kan give en masse information om de besøg man får på siden. Nedenfor har jeg lavet en lille liste over nogle af de oplysninger jeg kan få om trafikken på Metablogging.

Trafikanalyse

  • 68 besøgende siden d 1 juli (WOAAAW!!)
  • Flest besøg d. 10 juli (9 besøg)
  • 147 sidevisninger
  • 58,82 besøgende benyttede Firefox som browser under besøget
  • 25 % besøgende kom fra Facebook
  • 19,12 % besøgende kom fra Google
  • 8,82 % besøgende kom larsbachmann.dk
  • Udover forsiden, så er blogindlægget om søgemaskineoptimering, det mest besøgte med 13 besøg

Dette er blot nogle få af de oplysninger jeg har kunnet finde om trafikken på denne side. Det kan være nogle meget nyttige oplysninger. For eksempel generes en stor del af trafikken via Facebook på grund af plugin’et “wordbook”, mens at der ikke er nogle besøg fra Twitter. Hvilket jeg jo så kan vælge at reagere på. Jeg kunne blandt andet begynde fokusere noget mere på min brug af twitter, og måske forsøge at skaffe nogle flere “followers” med interesse i blogging.

Installering

For at bruge Google Analytics, skal man efter installering indtaste et “Analytics Account ID”. Her vil jeg henvise til Yoast.com, hvor der er en ganske god video, der forklarer hvordan man får fat i sådan et. Det er utroligt, men ikke overraskende at Google tilbyder et så nyttigt program gratis – Det kan varmt anbefales.

Min strategi for at lette arbejdet med søgemaskineoptimering

Jeg har valgt at lægge en strategi for søgemaskineoptimeringen, hvor jeg vil automatisere alt hvad der kan automatiseres. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af de utallige plugins, der findes til WordPress. Jeg er opmærksom på at automatisering ofte ikke vil skabe en fuldent optimering, da der altid vil være parametre, som en computer ikke kan tage højde for. Til gengæld har jeg som menneske også nogle svagheder, som jeg mener opvejer problematikken ved at automatisere.

  1. Jeg er for doven til at udføre det slavearbejde, som en computer kan gøre.
  2. Jeg synes at arbejdet med søgemaskineoptimering er kedeligt og vil hellere bruge min tid på andre ting.
  3. Jeg kan begå fejl og overse relevante ting, som en computer uden problemer vil finde.

Det er altså et spørgsmål om at benytte sig af automatiseringen med fornuft, og selv justere nogle af parametrene manuelt. Derved mener jeg, at jeg sikrer den bedste søgemaskineoptimering af MetaBlogging.dk. Nedenfor kan du læse hvilke automatiseringer, jeg har valgt at benytte, og hvordan de virker:

Permalinks

I menuen under Indstillinger, ligger menupunktet “Permanente Links”. Her har jeg indstillet WordPress til at inkludere navnet på mit blogindlæg i URL’en til indlægget.

Platinum SEO

Jeg har installeret plugin’et “Platinum SEO”,  der varetager en lang række søgemaskineoptimeringer. Under indstillingerne til plugin’et kan man justere på en masse parametre. Til at starte med benytter jeg mig af de forudindstillinger der er. Senere vil jeg forsøge at sætte mig mere ind i de enkelte punkter, så jeg kan få finjusteret optimeringen.

External Links

Som Michael har kommenteret nedenfor, så er dette plugin ikke særligt aktuelt længere. Derfor har jeg valgt at fjerne det fra inlægget og min egen blog.

SEO Smart Links

Med dette plugin kan jeg automatisk generere interne links på MetaBlogging. Det sørger blandt andet for automatisk at linke til et indlæg, når jeg skriver indlæggets navn. Derudover kan jeg også definere nogle ord, som automatisk skal linke til bestemte sider. På den måde kan linkstrukturen på min blog komme til at minde om strukturen på wikipedia, hvilket sikrer en meget optimal intern linkstruktur.

Med disse indstillinger og plugins har jeg gjort arbejdet med søgemaskineoptimeringen meget lettere. Der er dog enkelte ting, som ikke umiddelbart kan automatiseres. De eksterne links til Metablogging må jeg selv skaffe. Derudover drejer det sig hovedsageligt om hvor ofte jeg opdaterer siden, sørger for indlæg med værdi for andre og laver nogle gode meta descriptions. Du kan læse mere om emnet i indlægget “Søgemaskineoptimering – SEO”. Nedenfor finder du links til de nævnte plugins:

Platinum SEO
External Links
SEO Smart Links

Et af mine seneste indlæg handlede om at genere trafik ved at skrive indlæg med værdifuldt indhold. Argumentationen for dette var at godt indhold, giver positiv omtale og mere trofaste læsere, hvorimod trafik genereret fra søgemaskiner ofte er mere tilfældig, og derfor ikke nødvendigvis så værdifuldt i længden. Men jeg tænker, at det vil være dumt ligefrem at modarbejde en god placering i Google, Alta Vista eller Bing. Så jeg har sat mig for at optimere MetaBlogging til søgemaskinerne. Derfor har jeg undersøgt hvilke paramertre, der spiller ind i søgemaskineindekseringen.

Gode råd til søgemaskineoptimering

Eksterne links til siden

Det er en god ide at få andre sider til at linke til bloggen. Jo flere jo bedre. Det er dog en god ide at være opmærkom på at kvaliteten af siderne, der levere de eksterne links. For eksempel er et link fra en side med meget et lavt pagerank (for eksemepel MetaBlogging:)) noget ringere end et link fra en side, der er meget højt rancheret i søgemaskinerne (for eksempel Wikipedia). Der er flere metoder at skaffe disse links på. Den mest oplagte er selvfølgelig at få sine venner til linke til sin side, men links kan også skaffes gennem blogcarnivals og linkkataloger. Derudover er der nogle, der benytter sig af at købe links på relevante sider. Men de bedste links vil jeg tro opstår på grund af værdifuldt indhold på bloggen. Netop godt indhold kan resultere i at de store nyhedssider eller bloggere, vælger at refere og linke til din blog. Det er netop links fra sådanne sider, der er værdifulde for bloggens pagerank.

Teksten på eksterne links

De eksterne links bør benytte sig af relevante søgeord til den side de linker til. For eksempel vil det være bedre hvis jeg kan skaffe et link til dette indlæg, hvor linkteksten er “søgemaskineoptimering” i stedet for “klik her“. Så hvis det er muligt, bør man sørge at det er den rette linktekst, der linker til sin side.

Eksterne links med søgeord i ankerteksten

Ankerteksten er en kort beskrivelse af den side, som linket fører videre til. Jeg tror at de fleste, der linker til andre sider undlader at knytte en ankertekst til linket. Men man kan altid opfordre linkere til at knytte en ankertekst til linket. Det kan eventuelt være en god ide selv at forfatte teksten, så linkeren blot kan copy-paste den ind i linkets informationer. Ankerteksten skal gerne indeholde relevante søgeord til din side, ligesom det også er en god ide hvis ankerteksten er unik for hvert enkelt link.

Udgående links

De sider man vælger at linke til, har også en betydning for hvordan søgemaskinerne rancherer bloggen. Hvis du for eksempel linker til en række sider, som Google har lav tillid til, så vil det have en negativ indflydelse på bloggens placering. Hvilke sider der er lav tillid til, har jeg dog svært ved at give et eksempel på. Jeg vil dog tro at sider med indhold, der kan virke anstødeligt på nogen, såsom porno og vold, ofte vil ryge under denne kategori.

Beskrivende titler

Titlen på indlæg og andre sider, skal gerne være beskrivende, og indeholde relevante søgeord til indlægget/siden, Søgeordenes placering i titlen har også en betydning, hvilket betyder at de gerne skal stå først i titlen. For eksempel kunne jeg have valgt at kalde dette indlæg: “Hvordan man laver søgemaskineoptimering“. Men ved blot at kalde den “Søgemaskineoptimering – SEO” kommer ordet søgemaskineoptimering længere frem i titlen. Dette skulle have en effekt rancheringen af Metablogging i forbindelse med en søgning hvor søgemaskineoptimering er søgeordet.

Gode metadescriptions

Metadescriptions er en form for beskrivelse af indholdet på hver enkelt side/indlæg på bloggen. Denne beskrivelse bør være unik for og skal indholde de søgeord der passer til hver enkelt side/indlæg.

Benyt dig af typografierne

Brugen af forskellige overskriftstyper i selve indlægget er en god idé, dog uden at overdrive. For eksempel bør man starte sit indlæg med en overskrift 1, og derefter benytte overskrift 2 og evt 3. Overskrifterne skal også indeholde relevante søgeord. Man kan også markere nogle af søgeordene i brødteksten med fed eller kursiv, men også her skal man lade være med at overdrive.

Opdater bloggen jævnligt

Jo mere der sker på bloggen, jo oftere kommer Googlebot (det program der søger Internettet igennem for at indeksere siderne) forbi og indekserer.

Søgeord i webadresse

Også i bloggens webadresse, er det godt at have relevante søgeord. Det kan let sikres ved at indstille WordPress til at autogenere bloggens websideadresse til at indeholde navnet på indlægget, som jo allerede indehloder vigtige søgeord. Dette gøres under indstillinger -> permanente links.

Strukturer søgeord

I stedet for at sprede alle søgeord ud over alle sider og indlæg. Så bør man strukturere brugen af dem, sådan at der er en side, hvor bestemte søgeord specifikt er koncenteret omkring. Det kunne for eksempel være, at jeg gerne ville have dette indlæg til at rangere højt i søgemaskinerne, når der søges på søgemaskineoptimering. Derfor bør dette indlæg indeholde ordet “søgemaskineoptimering” mange gange, og jeg bør begrænse brugen af ordet i andre indlæg.

Strukturer interne links

Ligesom med søgeordene er det en god ide hvis de interne links er struktureret. For eksempel kan jeg sikkert ikke undgå at andre indlæg kommer til at indeholde ordet “søgemaskineoptimering“. Disse indlæg bør tilgengæld linke videre til netop dette indlæg. På denne måde fortæller jeg Google, at denne side er den mest interessante side på min blog, hvis man ønsker at vide noget om søgemaskineoptimering. Så selvom de andre sider også indeholder ordet, vil det altså være denne side som kommer frem i søgningen på dette ord.

Værdifuldt indhold

Selvom nogle er uenige, så har godt indhold altså også betydning for søgemaskineoptimeringen. Søgemaskinerne holder øje med de søgendes adfærd, og rancherer sider, hvor de søgende opholder sig i længere tid eller klikker videre via de interne links, højere end sider, der hurtigt forlades igen. Derudover skaber godt indhold flere eksterne links til siden. Læs mere om dette i indlægget: “skriv værdifulde indlæg og skab trafik”.

Dette var nogle af de råd, som jeg har fundet frem til, og som jeg vil have i mente når jeg skal i gang med at synliggøre MetaBlogging.dk i søgemaskinerne. Listen er dog ikke fuldendt, mange af de paramtre der indekseres efter er hemmelige og teknologien ændrer sig hele tiden. Så jeg hører gerne fra dig, hvis nogle ting i listen skulle være blevet forældede eller hvis der mangler andre vigtige punkter.

Kilder:
Wikipedia.dk
LarsBachmann.dk
DotSEO.org

Jeg har tidligere lovet at skrive et indlæg om Steve Pavlinas 10 råd til at skabe trafik. Men som jeg skrev i mit forrige indlæg, så var det et sidespor jeg var på vej ud på. Jeg vil dog tage udgangspunkt i hans råd nr 1: Skab værdifuldt indhold. Hvilket var lidt af en øjenåbner for mig, og som var udfaldsgivende i forhold til at indse at jeg burde ændre retning i mine skriverier. Samtidig var jeg lidt overrasket over rådet, da jeg havde forventet noget om søgemaskineoptimering. Så jeg valgte at resarche lidt på området.

Skeptikerne siger at værdifuldt indhold ikke har indflydelse på trafikken til din blog. Den hovedsagelige begrundelse er at søgemaskiner ikke kan indeksere sider ud fra indholdets værdi, men benytter sig af en lang række andre parametre,  og det er dem man skal fokusere på for at skabe trafik.

Fejlen i dette ræssonement er dog, at disse skeptikere fokuserer på trafik generet af søgemaskiner, hvilket vel er også er et meget normalt fokus, og sikkert også med god begrundelse. Men, Steve Pavlina, og en række andre bloggere retter deres fokus et andet sted hen – på læserne og deres villighed til anbefale gode Internetsider til andre. Dette kan skabe en sneboldeffekt, hvor venner anbefaler gode blogindlæg til sine venner, som igen anbefaler dem til deres venner. Hvilket på længere sigt kan være meget mere værd end den trafik, der kommer fra søgemaskinerne. Blandt andet fordi at de læsere, der anbefaler bloggen til andre, som regel også vil være mere trofaste læsere, end dem der kommer ind fra en søgemaskine.

Derudover vil der også være flere der linker til sider med værdifuldt indhold, end der er til sider med dårligt indhold. Og netop dette har også betydning for bloggens ranceringen på søgemaskinernes. Samtidigt har “social bogmærkning”, som Delicius og StumpleUpon, også vundet mere og mere frem de sidste par år. Dette nogle online services, hvor folk deler deres foretrukne sider med resten af verdenen. Generelt kan man sige, at når folk finder noget der virkeligt vækker deres interesse, så elsker de at være de første til at introducere “nyheden” for andre.

Værdifuldt indhold i dine indlæg vil altså være med til at skabe en positiv omtale af din blog, hvilket på længere sigt kan være mere værd end din placering i Google.

Men hvad er værdi? Først og fremmest defineres værdien af dine læsere, hvis de kan bruge det du skriver til noget, så har det en værdi for dem. Men hvad er det så, der er med til at skabe værdi? Det kan jo være lidt svært at svare direkte på, men nogle gode retningslinjer, som jeg har fundet frem til i min resarch er:

Originalt indhold
Da jeg ofte henter min viden til mine indlægs fra andre blogs, er dette et råd som jeg på nogle områder kan have svært ved selv at følge. Men rådet handler om at originalt indhold ikke findes andre steder. Man kan dog indvende at hvis indholdet ikke har værdi for læseren, så kan originaliteten være lige meget. Samtidigt findes der så meget information på nettet, så man vil næsten altid kunne finde andre, der har skrevet noget lignende. Her skal der dog lægges vægt på “noget lignende”. For originaliteten ligger altså også i den måde du skriver dine indlæg på. For eksempel vil jeg kunne forsvare min originalitet, ved at mine indlæg er på dansk, hvilket de fleste af mine kilder ikke er. Men originaliteten kan også findes i ordvalg, humor og ikke mindst holdninger og erfaringer. Det er ikke sikkert at alle er enige i eller bryder sig om din originalitet, men de der gør vil sikkert vende tilbage til din side igen. Det handler altså om at skille sig ud, så der bliver lagt mærke én.

Find en din egen niche
Dette råd minder meget om ovenstående, men i stedet for at have handle om den stil du skriver i, så handler dette om hvad du skriver om. Det giver næsten sig selv. Jo flere der skriver om de samme ting, som du gør, des mindre er værdien af dine indlæg. Der kan godt være mange, der skriver om f.eks. blogging, men hvis du kan finde en niche indenfor blogging som ingen andre skriver om, så kan dette være med til at øge værdien af dine indlæg.

Tidsløst indhold
Du har sikkert allerede glemt hvad der stod i nyhederne i går, men hvis du læser denne artikel og finder den brugbar, så vil du sikkert huske den i længere tid og måske vil du vende tilbage flere gange. Ved at fokusere på at indholdet af din blog skal være tidsløst, så undgår du lettere indlæg, der er glemt i morgen. På denne måde bliver dine indlæg universelle og de vil have stor chance for at ramme bredt. Værdien af information kan altså have en kortere eller længere holdbarhed, og jo længere holdbarhed dine indlæg har, des mere værdi giver de til bloggen.

Indhold skrevet til medmennesker
Som jeg allerede har været inde på, så er trafik styrket gennem anbefalinger pga. kvalitetet, bedre end trafik generet fra søgemasiner pga. af kvantitet. Dette sikrer du blandt andet ved at skrive til dine medmennesker og hjælpe dem der spørger efter gode råd. Du skal forestille dig at du snakker med dine læsere ansigt til ansigt, og behandle dem som ligeværdige personer, på den måde sikrer du at de føler sig værdsat, og gladeligt anbefaler din side til andre. Ved at tage dine læsere seriøst, kan du altså skabe en følelsesmæssig værdi for dine læsere.

Hvis du derfor sørger for at have din egen stil, skrive tidsløse indlæg og skrive til dine medmennekser, vil din blog automatisk få en højere værdi. Disse forslag er ikke specielt konkrete, men blot nogle gode retningslinjer for dine blogindlæg. Nedenfor kommer jeg med en række forslag, som du kan lade dig lade dig inspirere af:

Hjælp andre
Begynd på at resarche lidt rundt på Internettet, evt. i på fora eller blogs inden for dit område og forsøg at identificere, hvilke problemer folk har, og hvilken viden de efterspørger. Hvis du kan finde gode løsninger og svar, og skrive dem i et sprog, der er let og ligetil, så vil du ret sikkert skabe værdi for mange.

Lav interviews
Du kan også interviewe folk indenfor din niche og præsentere de væsentlige træk fra disse interviews. Andre personers erfaringer og fortællinger er som regel altid værdifulde. Dette fører videre til næste forslag; sammel op på nogle af kommentarerne til dine indlæg og skriv et indlæg baseret på dem. Når dine læsere har kommenteret et indlæg, så er det fordi at emnet berører dem på den ene eller anden måde. Derfor kan et indlæg, inspireret af disse kommentarer også blive værdifulde.

Hold dine indlæg opdateret
Følg med i hvad der sker på området du skriver indenfor, og hold øje med dine indlæg. Sørg for at opdatere dem hvis de skulle ske at blive uaktuelle. Som jeg skrev i afsnittet om tidsløst indhold, så er uaktuelle indlæg ikke noget værd, tværtimod kan de få din blog til at fremstå som bagud, da ikke alle tjekker hvornår dit indlæg er skrevet.

Sammel op på tidligere indlæg
En anden ide kan være at samle op på en artikelserie, og tage de vigtigste punkter med. Nogle læsere er måske ikke interesserede i at læse mange indlægs, men vil gerne have et kort resume af de vigtigste punkter. Du kan evt linke til de originale tekster, hvis de ønsker noget uddybet. Eller du kan en gang imellem lave en oversigt over dine mest læste artikler, så interesserede kan danne sig et hurtigt overblik.

Der er altså masser af muligheder for at skrive værdifuldt indhold til din blog. Og selvom det altså ikke er alle, der mener at værdifuldt indhold er vigtigt i forhold til trafikgenerering, så findes der altså også nogle, der mener at det er det eneste rigtige at gøre, specielt hvis man ønsker sig en stabilt stigende trafik. Under alle omstændigheder, så har Steve Pavlina en pointe: Han siger, at søgemaskinerne stræber efter at levere links til værdifulde sider, en dag vil det sikkert lykkes. Til den tid vil du med dine værdifulde indlæg, være på forkant med de nye søgeteknologier.

God skrivelyst;)

Kilder:
StevePavlina.com
CatchThePosts.com
ImproveTheWeb.com
BigBucksBlogger.com
ContentCreationSecrets.Today.com

Dette er nummer to af mine StevePaulina indlæg om at tjene penge på blogging. Første del finder du her: Link. Denne gang handler det om at skabe trafik, for som StevePaulina siger, uden besøgende kan man ikke tjene penge.

Læg en strategi

Når man har gjort det klart for sig selv om man har evnerne til at tjene på blogging, råder han en til at lægge en strategi, for hvordan man vil tjene penge. For alt efter hvilken strategi man vælger, kræver det forskellig opbygning af sin side. Han kommer dog ikke så meget nærmere ind på dette emne, ud over at han giver dette råd: Brug lidt tid på at skrive ned hvordan du vil gå fra 0 kr til X kr i indkomst, og følg denne strategi. Kig den igennem en gang i måneden for at sikre dig at du er på rette vej, og ret den evt. til hvert halve år, efterhånden som der sker en udvikling, og du bliver nogle erfaringer klogere. På den måde gik han fra $ 0-3000 på 15 måneder – Det er ret godt klaret.

Tænk trafik

Men for at nærme sig et sådan beløb skal man hele tiden tænke på trafik, hvilket stadig også er en af StevePavlinas hovedopgaver med hans blog, for som han gør opmærksom på; når man har mange besøgende på en side åbner det op for nye måder at skabe trafik på, som ikke var muligt med få besøgende. Som eksempler giver han at flere og flere bloggere linker til hans side (ligesom jeg gør) og han er begyndt at være interessant for journalister, som inviterer ham i radio, på tv og lignende.

Man skal altså starte med at lægge alt sin energi i få mange besøgende, og i starten glemme alt om at tjene penge, bortset fra at man dog hele tiden skal have sin strategi for øje. Men der er ingen grund til at lægge en masse arbejde i at generere indkomst, så længe man ikke ved om man kan generere trafik. Han referer til en anden af hans artikler hvor han netop beskriver hvordan denne trafik skabes. Dette er også en lang artikel, som jeg snart vil gribe fat i, til denne blog. Han kommer dog med et enkelt råd om at benytte sig af Blog Carnivals, til at promovere sin side. Som jeg nævner i indlægget, jeg linker til om disse, så findes der så vidt jeg ved dog ingen interessante Blog Carnivals på dansk. Dette råd gælder altså kun for dig der vælger at blogge på engelsk.

Reklamer og trafik

Mange mener at reklamer har en negativ indflydelse på trafikken. Dette er dog ikke StevePavlinas erfaring. Efterhånden er folk så vandt til reklamer på nettet, så selv dem der brokker sig over reklamerne på en side, vil for det meste vende tilbage, hvis ellers indholdet er relevant nok for dem. Dette er da også meget fair, for som han siger: Hvis ikke man har mulighed for at tjene penge på sin blog, så gider man jo heller ikke at lægge så mange timer i den, hvilket betyder at indholdet bliver derefter.

Men hvad så når man har prøvet i lang tid at få trafik ind på sin side, og det ikke er lykkes, er det så fordi at man gør noget forkert? Ikke nødvendigvis. StevePavlina mener nærmere at det er fordi man ikke gør nok rigtigt. Her vil jeg tillade mig at henvise til første indlæg i StevePavlina serien; omhandlende hvilke evner det kræver at tjene penge på blogging. Er du helt opdateret på hvad der sker på nettet og udnytter du din viden korrekt.

Læs hele StevePavlinas artikel på egelsk her: Link

Et af de ord jeg studsede mest over i StevePavlinas liste med begreber, der var vigtige at have styr på, hvis man ønsker at tjene penge på blogging var Blog Carnivals. Det havde jeg aldrig stødt på før. Men det er som ikke så avanceret. Begrebet dækker blot over sider der samler blogs og blogindlæg omhandlende specifikke temaer, såsom: Blogging, mode eller biler. På disse Blog Carnivals kan man så lægge nogle af sine indlæg op, og på denne måde promovere sin blog.

StevePavlina sammenligner det med et open mic arrangement i en standup comedy club, hvor amatører har mulighed for at stille sig op scenen og vise hvad de kan. Han gør dog opmærksom på at disse Karnevaller, skal bruges med omtanke, og man altså kun skal tilføje indlæg på de sider, der er relevant for det emne man selv blogger om.

Jeg har været ved at søge efter danske Blog Karnevaller, men det var umiddelbart ikke muligt for mig at finde nogle. Det nærmeste jeg kom på det, var linkkataloger. Dette er sider med links til en række forskellige hjemmesider, som regel inddelt efter forskellige kategorier. Her kan man oprette et link til sin blog, og så håbe på at der er nogen der finder bloggen den vej igennem eller at linket kan optimere bloggens placering i søgemaskinerne.

At jeg ikke kan finde nogle desiderede Blog Carnivals på dansk, kan være fordi at de har et andet navn på dansk, som jeg ikke kender til. Hvis det er sandt, så hører jeg meget gerne fra dig. Eller også er det måske fordi at de slet ikke findes i Danmark. Hvilket måske skyldes at der trods alt ikke findes lige så mange blogs at holde karneval for på dansk som på engelsk.

SEO Powered by Platinum SEO from Techblissonline