Jeg har fundet et par plugins, der kan hjælpe med at skabe trafik på bloggen. De hedder Wordbook og Twitter Post, og er meget simple at bruge. De omdanner dine blogindlæg til statusopdateringer på henholdsvis Facebook og Twitter. På den måde kan dine venner let følge med i din blog aktivitet.

Når du har installeret og aktiveret de to plugins, kan du finde dem ude i sidebaren, under indstillinger. For Twitter Posts vedkommende, skal du skrive dit brugernavn og adgangskode til Twitter, for at plugin’et kan logge ind på din konto. Herefter kan du udfylde formatet, som du ønsker din statusopdatering skal fremstå i. Som standard skrev den for mit vedkommende Metablogger Bloggged Skriv værdifulde indlæg og skab trafik: – http://tinyurl.com/m6tm96″ Hvilket jeg ikke syntes var optimalt. Derfor ændrede jeg det til “Metablogger har blogget: Titel på indlæg – tinyurl”

Under Wordbooks indstillinger bliver du også bedt om at opsætte plugin’et, så det automatisk kan logge ind på facebook og lave en statusopdatering. Dette gøres automatisk ved hjælp af et link til facebook, hvor du skal logge ind og godkende at Wordbook har adgang til din konto. Herefter får du en kort adgangkode, som du skal kopiere ind i et felt under indstillingerne til Wordbook. Så mangler du bare at trykke “submit”, og du er færdig. Der er ikke nogen yderligere indstillinger, til hvordan Wordbook skal poste din status på facebook, så der er desvære ikke mulighed for at oversætte den til dansk. Jeg har ikke selv testet dette plugin endnu, men på Wordbooks hjemmeside kan du se hvordan statusopdateringerne burde se ud.