For en uge siden skrev jeg om vigtigheden af at skabe trafik som et af de vigtigste fokuspunkter, når man ønsker at tjene penge på sin blog. Inden jeg selv begynder at koncentrere mig om at genere trafik, har jeg besluttet mig for et lille ansigtsløft.

Det gamle udseende, var jo det tema, der automatisk installeres fra start, og det kan hurtigt blive lidt kedeligt og upersonligt. Så jeg har nu fundet et nyt. Dette installeres via menuen “Udseende” -> “Tilføj nyt tema”, hvor der fremkommer en søgefunktion. Herefter finder man blot et tema, som man synes om, trykker installer, og herefter kører det bare automatisk, ganske enkelt:) Til sidst skal du bare trykke aktiver, og du har et nyt tema og udseende på din blog.

Du skal blot være opmærksom på, at temaet sikkert ikke er oversat til dansk, hvilket kræver nogle rettelser i koden. Så hvis du ikke har mod på dette, kan du evt kigge her, og se om nogle af de oversatte temaer er noget for dig. Jeg valgte et engelsk tema og er i skrivende stund stadig igang med at oversætte det.