Et af de ord jeg studsede mest over i StevePavlinas liste med begreber, der var vigtige at have styr på, hvis man ønsker at tjene penge på blogging var Blog Carnivals. Det havde jeg aldrig stødt på før. Men det er som ikke så avanceret. Begrebet dækker blot over sider der samler blogs og blogindlæg omhandlende specifikke temaer, såsom: Blogging, mode eller biler. På disse Blog Carnivals kan man så lægge nogle af sine indlæg op, og på denne måde promovere sin blog.
StevePavlina sammenligner det med et open mic arrangement i en standup comedy club, hvor amatører har mulighed for at stille sig op scenen og vise hvad de kan. Han gør dog opmærksom på at disse Karnevaller, skal bruges med omtanke, og man altså kun skal tilføje indlæg på de sider, der er relevant for det emne man selv blogger om.
Jeg har været ved at søge efter danske Blog Karnevaller, men det var umiddelbart ikke muligt for mig at finde nogle. Det nærmeste jeg kom på det, var linkkataloger. Dette er sider med links til en række forskellige hjemmesider, som regel inddelt efter forskellige kategorier. Her kan man oprette et link til sin blog, og så håbe på at der er nogen der finder bloggen den vej igennem eller at linket kan optimere bloggens placering i søgemaskinerne.
At jeg ikke kan finde nogle desiderede Blog Carnivals på dansk, kan være fordi at de har et andet navn på dansk, som jeg ikke kender til. Hvis det er sandt, så hører jeg meget gerne fra dig. Eller også er det måske fordi at de slet ikke findes i Danmark. Hvilket måske skyldes at der trods alt ikke findes lige så mange blogs at holde karneval for på dansk som på engelsk.