Med et tilbageblik på min artikel om de 7 strategier, synes jeg det er relevant at se indad. For hvilken strategi er det egentligt, at jeg har tænkt mig køre at MetaBlogging efter?
Forleden snakkede jeg med en af mine venner om dette, og han havde den opfattelse at Metablogging var mit flagskib, hvilket jeg på nogen måder godt kan følge ham i. Jeg må dog indrømme, at jeg har indset at blogging er noget mere tidskrævende end jeg i første omgang troede, og lige nu har jeg ikke tiden til at gøre MetaBlogging til et flagskib… Dette betyder dog ikke at jeg ikke tager siden alvorlig, men det vil være et for stort skridt for mig at blive fuldtidsblogger på nuværende tidspunkt.
Faktisk forestiller jeg mig mere at jeg følger den 7. strategi; blogging som markedsføring eller branding. Ikke fordi jeg har et reelt produkt at sælge, men mere fordi jeg ser siden som en investering i fremtiden og i mig som brand. Jeg håber altså på at Metablogging kan være med til at fremvise nogle af de evner, den viden og energi, som jeg er bygget af, hvilket senere forhåbentligt kan give noget afkast i form af goodwill i andre situationer.
Jeg vil dog ikke være bleg for at tjene en skilling eller to på siden også, det er den ikke optimeret til endnu, men det håber jeg at mit projekt learning by doing, snart vil råde bod på. Det er dog i første omgang ikke min primære strategi. Jeg er da også af den overbevisning at min troværdighed er større når jeg blogger af lyst end hvis det var for at tjene penge, så derfor vil jeg kombinere min brandingstrategi med nogle af de andre startegier, men altid med omtanke.
Jeg vil dog ikke afvise at MetaBlogging kan ende med at blive et flagskib med tiden. Jeg mener selv at siden og emnet har potentialet til det, da der ikke findes mange danske alternativer. Spørgsmålet bare om der reelt er nok danske læsere til at kunne skabe en reel indkomst, men det må tiden vise.