En af det gode ting jeg allerede har opdaget ved WordPress er de utallige muligheder for at udvide og modificere sin blog. Det ar faktisk ikke så meget et spørgsmål om hvad der kan lade sig gøre, men mere hvad man ønsker for sin blog, og så søge og finde de udvidelser der dækker ens behov. Et godt sted at starte er på WordPress’s egen side for udvidelser, som du finder her.
En af de første ting, der irriterede mig ved standardinstallationen var at blogindlæggende blev vist i deres fulde længde på forsiden, hvilket jeg synes giver en meget teksttung og uoverskuelig velkomst for læserne. Derfor søgte jeg efter et plugin, der kunne løse dette problem.
Jeg søgte jo så efter resume i udvidelserne, hvilket gav en del forvirrende resultater da resume på amerikansk betyder noget i retning af et CV. Men på trods af sprogvanskelighederne fandt jeg dog frem til et plugin der hedder Excerpt Editor (excerpt betyder uddrag/ekstrakt) hvilket jeg installerede, og som du kan se resultatet af på min forside.