Som jeg tidligere var inde på har jeg valgt WordPress som grundlag for MetaBlogging. Jeg vil her komme med en gennemgang af hvordan du installerer WordPress på dit domæne. Der findes faktisk en god beskrivelse på WordPress’s officielle danske side, som du finder her. Det er samme sted du downloader installationsfilerne.
Når du har købt dit domæne, oprettet en database på dit webhotel og downloadet installationsfilerne, er du klar til at gå i gang.
Udpak den downloadede zipfil

  • Find filen der hedder wp-config-sample.php og åben den i din texteditor/notepad
  • Nu skal der udfyldes nogle databaseoplysninger, hvilket nok er det der er det sværeste for nybegyndere som mig, men fortvivl ikke jeg har fundet ud af det, så det kan du nok også, og jeg vil give dig en hånd med på vejen her:
  • Først finder du nogle linier der der sådan her ud:
// ** MySQL settings – You can get this info from your web host ** //
/** The name of the database for WordPress */
define(‘DB_NAME’, ‘putyourdbnamehere’);
udskift putyourdbnamehere med navnet på den database du har oprettet
  • Nedenunder finder du feltet der hedder (‘DB_USER’, ‘usernamehere’), her udskifter du usernamehere med det brugernavn som du bruger til at logge ind på dit webhotel med.
  • Næste felt lyder (‘DB_PASSWORD’, ‘yourpasswordhere’) hvor du udskifter yourpasswordhere med passwordet til din database. I mit tilfælde er det det samme som jeg bruger til at logge ind på webhotellet med
  • Fjerde felt er (‘DB_HOST’, ‘localhost’). Jeg har læst et sted at der 99 % chance for at du ikke behøver at ændre localhost. Men jeg udskiftede localhost med serveradressen til mit webhotel, for dit vedkommende ligner den sikkert denne adresse: web7.gigahost.dk, hvor gigahost i er navnet på dit webhotel.
  • Det næste du skal ændre i er lidt længere nede hvor der er fire felter der ser således ud:
define(‘AUTH_KEY’, ‘put your unique phrase here’);
define(‘SECURE_AUTH_KEY’, ‘put your unique phrase here’);
define(‘LOGGED_IN_KEY’, ‘put your unique phrase here’);
define(‘NONCE_KEY’, ‘put your unique phrase here’);
  • Her skal du alle stede udskifte put your unique phrase here med en lang gerne uforståelig kode kombineret af tal, tegn og bogstaver. Du behøver ikke at kunne huske koderne, men de er med til at sikre din blog imod at blive hacket. Du kan til enhver tid ændre dem igen ved at rette i denne php-fil, men hvis du gør det, sletter det alle cookies, så alle brugere skal logge ind igen.
  • Når dette er gjort skal du gemme filen som: wp-config.php

Nu er det værste overstået:)

  • Upload hele indholdet af den downloadede mappe til dit domæne, brug evt en ftp-client, jeg bruger Cyperduck der er gratis og fungerer på Mac. Andre gratis alternativer kan findes her.
  • Når det hele er uploaded, åbner du din browser, og går ind på følgende adresse: www.ditdomæne.dk/wp-admin/install.php, hvor “ditdomæne.dk selvfølgelig er det domæne du har uploadet pakken til.
  • Følg de meget få instrukser, og du kan begynde at blogge, men det vil sikkert være en god idé at rette dine indstilliger til… For eksempel kan du ændre din adgangskode til et der er lettere at huske. God fornøjelse:)